Forside
|
|
Ugens artikel Lofotenfiskeriets historie er et kommercielt sæsonfiskeri ud for Lofoten i Nordnorge, som fra omkring år 1000 op til moderne tid har spillet en vigtig rolle for norsk økonomi og har været Norges største eksporterhverv. Først blev fisken videreforædlet som tørfisk. Senere, i begyndelsen af 1700-tallet, blev tørring og saltning til klipfisk mere almindelig. Lofotenfiskeriet foregår i vintermånederne fra januar til april. På denne årstid er vejret meget skiftende, og fiskerne har derfor altid været udsatte for forlis og ulykker. Efter 2. verdenskrig blev filetfabrikker med eksportprodukter som fersk fisk og frossen fisk oprettet, men også i nyere tid forædles store mængder af fangsten til tørfisk og klipfisk. En vigtig årsag til, at der omkring år 1000 opstod et marked for tørfisk, menes at være opblomstringen af flere store byer i blandt andet England. Med indførelsen af kristendommen kom også strenge krav til faste, hvor kød ikke kunne spises, men fisk var tilladt. I bytte mod tørfisk blev der importeret korn og andre produkter, som var vanskelige at fremskaffe i tilstrækkeligt store kvanta i Norge. Endvidere blev mange varer, som ikke fandtes i landet, også indført. Kornimporten blev vigtig for muligheden for udbredelse af norsk bosættelse i ydre kyststrøg i 1500-tallet. Helt frem til denne tid var almuen i Nordnorge fiskerbønder, men fra nu af blev en del af befolkningen helårsfiskere, som var bofaste i fiskevær (fiskerlejer). De, som organiserede udenrigshandelen med tørfisk, var handelsfolk fra Hansaforbundet med kontor i Bergen. I løbet af 1600-tallet var der en stærk nedgang i lofotenfiskeriet som følge af blandt andet klimaændringer, hungersnød og krig i Europa og endog verdensomspændende økonomiske nedgangstider ind. Klimaændringerne påvirkede muligvis fiskenes gydesteder, samt forhindrede fiskerne i at komme på havet på grund af uvejr. I løbet af 1700-tallet kom der nye opgangstider. Da blev det også indført nye fiskeredskaber som fiskeline og fiskegarn. Dette var mere effektive redskaber end håndsnøre. Stadige forbedringer i løbet af 1800-tallet øgede fangsterne, men betød også, at flere fiskere deltog. Dermed blev reguleringer og kontroller fra myndighedernes side nødvendige for at undgå konflikter. Til trods for forsøg på at indføre mere industrielle fiskemetoder og større både har lofotenfiskeriet hele tiden stort set været drevet med mindre både med beskedne mandskaber. (Læs mere..)Dagens skandinaviske artikel Vitbukad havsörn är en stor dagaktiv rovfågel. Som adult är vitbukad havsörn en distinkt fågelart med vitt huvud, bröst, undre vingtäckare och stjärt. Honorna är något större än hanarna och kan mäta upp till 90 cm på längden, med ett vingspann på upp till 2,2 meter och väga 4,5 kg. Vitbukad havsörn förekommer från Indien och Sri Lanka över Sydostasien till Australien, utefter kuster och utmed större vattendrag. Den häckar och födosöker i närheten av vatten och fisk utgör ungefär hälften av dess föda. Vitbukad havsörn är revirhävdande och bildar monogama par. Vitbukad havsörn är helig för ursprungsfolk i olika delar av Australien, och förekommer i en mängd folksagor över hela dess utbredningsområde. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
Fremhævede artikler
Aktuelle begivenheder
Folketingsvalget 2026 • Protester i Iran • Grønlandskrisen
I dag Den 10. marts:
Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
Nyligt afdøde
Dagens billede
| ||||||||
|
Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage. Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |



















